Fastelavn er lige smuttet forbi, og nu går vi mod lysere tider. Her i huset er det en fest hvert år til fastelavn, istedet for fastelavnsris, får vores fire børn en fastelavnstønde, som alle får lov til at sætte deres kreative præg på. Og deres mor (mig ;0)), får nogle af alle sine skøre sjove ideer, der bare har ligget og ventet på at spire frem, og kaster sig ud i alle mulige og umulige udklædninger.
Vi valgte at holde vores fastelavnsfest med et par dages forsinkelse, men det var den skønneste solskinsdag, og is og sne blev varmet op af solens stråler, og jeg fik fanget nogle dråber i solskinnet.
Til en fastelavnsfest skal der naturligvis fastelavnsboller til!! Og jeg har den skønneste opskrift på de bedste kardemommeboller, som børn og voksne elsker. Opskriften vil blive lagt ind under opskrifter, på bloggen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar